Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hans Tabor

Oprindelig forfatter CBry Seneste forfatter Redaktionen

Hans Tabor, 1922-2003, dansk diplomat og politiker. Tabor blev i 1948 cand. polit. og sekretær i OEEC. Han kom i 1950 til Udenrigsministeriet og var dansk repræsentant ved EF 1961-63 og ved FN 1964-67; i sommeren 1967 var han formand for Sikkerhedsrådet og ledede dets forhandlinger under Seksdageskrigen.

Tabor var 1967-68 udenrigsminister i J.O. Krags regering og derpå ambassadør i Rom 1968-74, ved FN 1974-75, i Ottawa 1975-79, ved OECD i Paris 1979-86 og i Oslo 1986-92. Han skrev bl.a. erindringsbogen Diplomat blandt politikere (1995).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Claus Bryld: Hans Tabor i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. juli 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=169198