Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hans Hækkerup (1907-74)

Oprindelig forfatter CBry Seneste forfatter Redaktionen

Hans Hækkerup (1907-74), 1907-74, dansk politiker, bror til Per Hækkerup. Efter uddannelse som cand.jur. var Hans Hækkerup 1934-50 sekretær og 1950-53 kontorchef i Finansministeriet.

Under retsopgøret var han 1945-48 sekretær for den ekstraordinære tjenestemandsdomstol og 1948-54 medlem af Den Parlamentariske Kommission.

Hans Hækkerup var MF for Socialdemokratiet 1945-71 med en kort afbrydelse 1947-48, og i 1953 blev han justitsminister i Hans Hedtofts anden regering. Han fortsatte på denne post under skiftende socialdemokratiske regeringsledere, indtil Jens Otto Krag gjorde ham til indenrigsminister i sin anden regering 1964-68.

Annonce

Hans Hækkerup kunne virke konturløs, men var sagligt velfunderet og en anset forhandlingsleder og koordinator i vanskelige politiske situationer.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Claus Bryld: Hans Hækkerup (1907-74) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=232527