Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Gustav Rasmussen

Oprindelig forfatter PVi Seneste forfatter Redaktionen

Gustav Rasmussen (tv.) og USA's udenrigsminister Dean Acheson i samtale, i forbindelse med underskrivelse af Atlantpagten i april 1949.

Gustav Rasmussen (tv.) og USA's udenrigsminister Dean Acheson i samtale, i forbindelse med underskrivelse af Atlantpagten i april 1949.

Gustav Rasmussen, Niels Carl Gustav Magnus Rasmussen, 10.8.1895-13.9.1953, dansk diplomat og udenrigsminister. Gustav Rasmussen blev cand.jur. i 1921 og blev i 1930'erne anerkendt som ekspert i folkeret. 1945-47 var han udenrigsminister i Venstreregeringen, men misbilligede statsminister Knud Kristensens aktivistiske Sydslesvigpolitik. Gustav Rasmussen fortsatte som udenrigsminister i den socialdemokratiske regering 1947-50 og støttede loyalt statsminister Hans Hedtofts forgæves indsats for at etablere et nordisk forsvarsforbund og derefter Danmarks tilslutning til Atlantpagten i 1949. Fra 1950 til sin død var Gustav Rasmussen gesandt i Rom.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Poul Villaume: Gustav Rasmussen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=148784