Faktaboks

Gert Petersen
Født
19. august 1927
Død
1. januar 2009

Gert Petersen. Foto fra ca. 2005.

.

Gert Petersen (th.), Holger K. Nielsen (i midten) og Morten Lange ved Socialistisk Folkepartis 40-årsjubilæum.

.

Gert Petersen. Foto fra 1988.

.

Gert Petersen var en dansk politiker fra Socialistisk Folkeparti (SF). Han var medlem af Folketinget fra 1966 til 1998 og af Europa-Parlamentet fra 1977 til 1979. Han var SF's formand i perioden 1974-1991.

Baggrund

Gert Petersen deltog under den tyske besættelse i modstandskampen og tilsluttede sig i 1945 DKP. Han tilhørte Aksel Larsens fløj og brød ligesom denne med partiet i 1958. Året efter var han medstifter af Socialistisk Folkeparti, hvor han hurtigt blev en af de ledende teoretikere, bl.a. som forfatter til en række bøger om socialistisk teori og international politik.

Formand

Gert Petersen var medlem af Folketinget i årene 1966-1998 og vandt som politisk ordfører fra 1972 til 1991 og partiformand fra 1974 1il 1991 respekt både i og uden for SF som en betydelig autoritet. Med sin åbne ledelsesstil formåede han at holde SF samlet trods store interne uenigheder. Gert Petersen var desuden medlem af flere internationale parlamentariske forsamlinger, bl.a. Europa-Parlamentet 1977-1979.

Gert Petersen skrev en række bøger, bl.a. erindringsbogen Indenfor systemet – og udenfor (1998).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig