Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Frank Aaen

Oprindelige forfattere CBry og UBra Seneste forfatter Redaktionen

Frank Aaen. Foto fra 2013.

Frank Aaen. Foto fra 2013.

Frank Aaen, f. 25.7.1951, dansk politiker. Frank Aaen blev cand.samf. i 1985, arbejdede fra 1990 som økonom og var økonom og sektionsleder i Det Kommunale Kartel 1992-94. Han var formand for Kommunistiske Studenter 1977-82, politisk redaktør af Land og Folk 1986-89 og medlem af DKP's Centralkomité og forretningsudvalg frem til 1990.

Som MF for Enhedslisten 1994-2001 var Frank Aaen bl.a. finanspolitisk ordfører og fik indflydelse på flere finanslovsforlig, samtidig med at han bidrog til at præge den offentlige debat med bl.a. afsløringer af dansk våbenproduktion for Tyskland under besættelsen. 2005-15 var Frank Aaen atter medlem af Folketinget, hvor han var Enhedslistens ordfører inden for bl.a. finans-, skatte- og erhvervspolitik.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Claus Bryld, Ulrik Brandt: Frank Aaen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=185345