Eyvind Bartels, 1916-1987, dansk diplomat og økonom. Bartels blev i 1957 ambassadør ved OEEC og fra 1960 tillige ambassadør i Paris, hvor hans forbindelser var af stor betydning, da Danmark første gang søgte om optagelse i EF. Efter konflikt med udenrigsminister Per Hækkerup blev Bartels i 1965 forflyttet som ambassadør til New Delhi, i 1967 kom han til Cairo, hvorefter han afsluttede sin karriere i udenrigstjenesten som ambassadør i Washington 1971-75.