Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Erik Haunstrup Clemmensen

Oprindelig forfatter HSNis Seneste forfatter Redaktionen

Erik Haunstrup Clemmensen, 19.9.1920-22.2.2009, dansk politiker og direktør. Erik Haunstrup Clemmensen blev cand.polit. i 1947 og engagerede sig sideløbende med en erhvervskarriere i Det Konservative Folkeparti. Han var 1945-48 og 1952-90 medlem af partiets hovedbestyrelse og 1972-74 dets formand; 1960-71 og 1973-77 var han MF.

Haunstrup Clemmensens midtsøgende politiske linje bragte ham i begyndelsen af 1970'erne i et modsætningsforhold til Erik Ninn-Hansen. 1972-88 var han formand for direktionen i Kreditforeningen Danmark, se Realkredit Danmark A/S.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henrik S. Nissen: Erik Haunstrup Clemmensen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 11. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=57653