Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Egon Weidekamp

Oprindelig forfatter MRud Seneste forfatter Redaktionen

Egon Weidekamp. Foto fra 1998.

Egon Weidekamp. Foto fra 1998.

Egon Weidekamp, 1921-2000, dansk politiker, overborgmester i København 1976-89. Weidekamp blev i 1938 ansat i Arbejdernes Livsforsikring (fra 1944 Alka) og var 1963-76 administrerende direktør. Han var medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Socialdemokratiet 1952-76, 1970-76 som formand, og blev derefter overborgmester; 1977-87 var han formand for Socialdemokratiet i København og medlem af partiets hovedbestyrelse.

Weidekamps borgmesterperiode prægedes af en række kampe med venstrefløjen, bl.a. om retten til at styre lokalplaner, og hans omfattende byfornyelsespolitik mødte stor modstand, især på Nørrebro.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mogens Rüdiger: Egon Weidekamp i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 10. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=182161