Egon Jensen, 14.3.1922-4.2.1985, dansk politiker. Egon Jensen var formand for DSU i Slagelse 1937-45 og for den socialdemokratiske forening i Slagelse fra 1955. Han var medlem af Slagelse Byråd 1954-71, viceborgmester 1966-70 og borgmester februar-april 1970. Jensen var MF for Socialdemokratiet 1960-85; han var indenrigsminister 1971-73 og 1975-78 samt kirkeminister 1978-79.