Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Dorte Bennedsen

Oprindelige forfattere MeHa og Rerup Seneste forfatter Redaktionen

Dorte Bennedsen, Dorte Marianne Bennedsen, 2.7.1938-17.3.2016, dansk socialdemokratisk politiker, cand.theol. Fra 1975 var Dorte Bennedsen medlem af Folketinget. I 1971 blev hun kirkeminister i J.O. Krags tredje ministerium, en post, som hendes mor, Bodil Koch, havde beklædt i Krags tidligere ministerier. Dorte Bennedsen fortsatte som kirkeminister i Anker Jørgensens ministerium 1972-73 og var i hans sidste ministerier 1979-82 undervisningsminister.

Siden markerede hun sig bl.a. som formand for Forbrugerrådet 1974-79, og 1984-99 var hun formand for Foreningen Norden. Hun var medlem af Folketinget til 2001, hvorefter hun ikke genopstillede.

Læs mere om Dorte Bennedsen i Dansk Biografisk Leksikon.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding, Lorenz Rerup: Dorte Bennedsen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=45785