Faktaboks

Christian Mejdahl
Født
31. december 1939

Christian Mejdahl nyder stor respekt fra alle partier i Folketinget for sin redelighed og pålidelighed. Fotografi fra 2006.

.

Christian Mejdahl, f. 31.12.1939, dansk politiker. Christian Mejdahl har en landmandsuddannelse og var gårdejer i Oudrup nær Løgstør 1965-2000. Han var medlem for partiet Venstre i Løgstør Kommunalbestyrelse 1970-88 og var borgmester 1974-87.

I 1987 blev han MF for partiet Venstre. 1990-2007 var Mejdahl medlem af sit partis hovedbestyrelse og var formand 2001-03; i samme periode var han tillige statsrevisor. I 2003 blev han valgt til formand for Folketinget som Ivar Hansens efterfølger. Denne post beklædte han frem til 2007, da han ved folketingsvalget trak sig ud af politik. Som folketingsmand nød han bred politisk respekt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig