Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Carina Christensen

Oprindelig forfatter UBra Seneste forfatter Redaktionen

Carina Christensen. Fotografi 2006.

Carina Christensen. Fotografi 2006.

Carina Christensen, f. 1972, dansk politiker og møbelfabrikant. Carina Christensen blev cand.negot. med speciale i international økonomi i 1998 og har fra 2001 været ejer af en møbelfabrik i Middelfart. Hun er MF for Det Konservative Folkeparti siden 2001 og blev i 2004 formand for Uddannelsesudvalget. 2006-07 var Carina Christensen minister for familie- og forbrugeranliggender i Anders Fogh Rasmussens regering. Hun afløste partifællen Lars Barfoed, der måtte forlade posten i utide. Hun var 2007-08 transportminister og herefter kulturminister.

Efter en større ministerrokade i februar 2010 fratrådte hun som kulturminister. I januar 2011 blev hun politisk ordfører, da Henriette Kjær trak sig fra posten. Ved folketingsvalget i 2011 blev hun ikke genvalgt, og hun trak sig herefter ud af politik.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ulrik Brandt: Carina Christensen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=56764