Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Bodil Kornbek

Oprindelige forfattere MeHa og TERa Seneste forfatter Redaktionen

Bodil Kornbek. Foto fra ca. 2016.

Bodil Kornbek. Foto fra ca. 2016.

Bodil Kornbek, f. 10.8.1961, dansk politiker. Bodil Kornbek blev uddannet lærer i 1987 og har siden haft ledende stillinger i skolevæsnet. 2000-01 var hun formand for Kristeligt Folkeparti i København. Hun blev MF for partiet i 2001, men måtte forlade Folketinget efter valget i 2005, da partiet ikke nåede over spærregrænsen. Samme år blev Bodil Kornbek valgt som Kristendemokraternes landsformand og indledte derpå en strategi for at genvinde partiets indflydelse i dansk politik. Hun betragtedes som hørende til partiets venstrefløj.

I 2008 blev Bodil Kornbek væltet som partiets formand, da hun tabte formandsvalget til Bjarne Hartung Kirkegaard. Hun meldte sig herefter ud af partiet og meldte sig efterfølgende ind hos Socialdemokraterne.

Bodil Kornbek blev i 2009 indvalgt i kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune, og ved regionsrådsvalget i 2013 blev hun også indvalgt i regionsrådet i Region Hovedstaden.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding, Thomas Eske Rasmussen: Bodil Kornbek i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=110158