• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Benedikte

Oprindelig forfatter Rerup Seneste forfatter Redaktionen

Benedikte. Prinsessen med sin forlovede, prins Richard, i Berleburg.

Benedikte. Prinsessen med sin forlovede, prins Richard, i Berleburg.

Benedikte, Benedikte Astrid Ingeborg Ingrid, f. 29.4.1944, dansk prinsesse, næstældste datter af kong Frederik 9. og dronning Ingrid, arving til den danske trone efter dronning Margrethes børn og deres børn.

Benedikte blev 3.2.1968 viet til Richard, Prinz zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg, og er mor til Gustav (f. 12.1.1969), Alexandra (f. 20.11.1970) og Nathalie (f. 2.5.1975). Begge døtre er danske statsborgere. Efter vielsen i 1968 flyttede prinsesse Benedikte til Berleburg i Tyskland, hvor hendes mand drev sin families gods.

Trods sin bopæl i Berleburg har prinsesse Benedikte en række protektioner i og uden for Danmark, blandt andet inden for spejderbevægelsen, hestesport og sociale foreninger, fx SOS-Børnebyerne.

Annonce

Prinsesse Benedikte. Foto fra 2015.

Prinsesse Benedikte. Foto fra 2015.

Ved dronning Ingrids død overtog prinsesse Benedikte også en del af sin mors engagementer, og hun fik derefter - med Folketingets samtykke - i modsætning til sin her i landet boende kusine prinsesse Elisabeth - apanage (årpenge), som i 2016 udgør 1.185.000 kr. (skattefrit efter danske regler).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lorenz Rerup: Benedikte i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. februar 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=45684