Faktaboks

Anker Boye
Født
12. februar 1950

Anker Boye er en dansk politiker. Han blev udlært som maler i 1970, arbejdede 1976-81 som portør og var samtidig fagligt aktiv; han var formand for Dansk Kommunal Arbejderforbund/Forbundet af Offentligt Ansatte i Odense og medlem af foreningens hovedbestyrelse 1981-93 og formand for LO i Odense 1991-94. 1994-2005 var Anker Boye medlem af Odense Byråd for Socialdemokratiet og borgmester for Odense Kommune. Fra 2010 beklædte han igen borgmesterposten. Han valgte at trække sig herfra med udgangen af 2016.

2006-10 var Anker Boye rådmand i By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune. Fra 1994 har han været medlem af Kommunernes Landsforenings bestyrelse, 1998-2002 som formand. Anker Boye har tillige bl.a. været formand for Den Kommunale Højskole 1994-97.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig