Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

stikker

Oprindelig forfatter HKir Seneste forfatter Redaktionen

stikker, nedsættende betegnelse for person, der mod betaling angiver andre til politi eller anden myndighed; især anvendt om danskere, der virkede som agenter for tyskerne under besættelsen.

Modstandsbevægelsen udførte en række drab på disse angivere, stikkerlikvideringer. Efter samarbejdspolitikkens sammenbrud 29.8.1943 optrappede tyskerne kampen imod modstandsbevægelsen, og danske meddelere fik en vigtig rolle pga. Gestapos manglende lokalkendskab. Som nødværgeforanstaltning tillod Frihedsrådet derfor likvidering af stikkere, og i alt blev ca. 375 dræbt. Fra tysk side gengældtes bl.a. med de såkaldte clearingmord.

Efter krigen opstod der kritik af likvideringerne med udgangspunkt i flere fejllikvideringer og som led i et opgør med modstandsbevægelsen. Kritikken afvistes dog under henvisning til, at der havde været tale om krigshandlinger.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Kirchhoff: stikker i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=165008