Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

sortbørshandel

Oprindelig forfatter HSNis Seneste forfatter Redaktionen

Rationering af sukker og kaffe var en realitet allerede før besættelsen; siden blev også brød, gryn og smør rationeret. Af en normalforbrugers behov på ca. 3000 kalorier blev omtrent 1600 kalorier dækket af rationerne. De resterende kom fra ikke-rationerede varer som kød, kartofler, frugt og grøntsager. Mærkerne måtte ikke handles, men blev det alligevel i stor stil på den sorte børs.

sortbørshandel, ulovlig handel med rationerede varer, rationeringsmærker, indsmuglede varer, fremmed valuta m.m. Under besættelsen 1940-45 skabte manglen på dagligvarer og statens rationeringer basis for et sort marked for de savnede varer og rationeringsmærker; jo mindre rationerne var, desto mere omfattende blev den ulovlige handel. Sortbørshandelen fik ikke større forsyningsmæssig eller økonomisk betydning, men nåede dog i de sidste krigsår og i årene umiddelbart efter et niveau, der gjorde den interessant for organiseret kriminalitet. Se Edderkopsagen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henrik S. Nissen: sortbørshandel i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=162491