Legitimationskort, identitetsbevis, indført på forlangende af den tyske besættelsesmagt i maj 1941. Kortene var et led i de tyske forberedelser til angrebet på Sovjetunionen og var først kun påkrævet i militært vigtige områder, dvs. i Jylland med undtagelse af den østlige del fra grænsen til Vejle Fjord. Fra april 1944, da de tyske myndigheder skærpede kampen imod modstandsbevægelsen, krævedes der legitimation for at passere Lillebæltsbroen, og fra 1.8.1944 skulle alle danskere kunne vise legitimationskort.
Se også legitimation og legitimationspapir.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.