Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

det tyske mindretal i Danmark

Oprindelige forfattere HScH og SH-L Seneste forfatter Redaktionen

det tyske mindretal i Danmark, nationalt mindretal i Sønderjylland (Nordslesvig), som har rod i 1800-t.s slesvig-holstenisme; de tysksindede på den danske side af grænsen er siden 1848 ofte blevet kaldt hjemmetyskere. Mindretallet udgør i dag (2000) ca. 10.000.

I den tyske tid 1864-1920 styrkedes den tyske befolkning. Efter Genforeningen 1920 blev tyskheden nord for den nye grænse under Johannes Schmidts ledelse organiseret som nationalt mindretal med skoler, frimenighed, Slesvigsk Parti, kulturelle organisationer og presse. Mindretallet forlangte 1920-45 en revision af grænsen. Fra 1937 prægedes mindretallet af nazismen, og mange gik 1940-45 i tysk tjeneste, hvilket førte til talrige interneringer og domme under retsopgøret (se retsopgør (retsopgøret i Danmark)). Efter krigen erklærede det svækkede mindretal sin loyalitet over for den danske stat og dens grænse og reorganiseredes på et demokratisk grundlag med Bund deutscher Nordschleswiger som kulturel hovedorganisation og avisen Der Nordschleswiger som talerør. Siden 1955 er udviklingen af det fredelige samliv mellem tysk og dansk sket på grundlag af København-Bonn-erklæringerne. Mindretallet var repræsenteret i Folketinget med et mandat valgt for Slesvigsk Parti 1920-43 og 1953-64 og for Centrum-Demokraterne 1973-79. I 1965 nedsattes som et rådgivende udvalg under Statsministeriet Kontaktudvalget for det Tyske Mindretal med repræsentanter fra mindretallet, regeringen og Folketingets partier. I 1983 oprettede regeringen tillige et sekretariat for det tyske mindretal med kontor i København. Mindretallet er repræsenteret i Sønderjyllands Amtsråd og flere kommunalbestyrelser.

Institutioner og skoler

Det tyske mindretals institutioner i Sønderjylland har i dag som formål dels at bevare og formidle det sproglige og kulturelle grundlag for mindretallets virke, dels at forberede til aktivt medborgerskab i det danske samfund.

Annonce

De første tyske skoler blev etableret umiddelbart efter Genforeningen i 1920. En liberal dansk skolelovgivning sikrede fra samme år mindretallet mulighed for ikke alene statsstøttede privatskoler, men også tysksprogede afdelinger ved de danske folkeskoler. Mindretallets skoler blev navnlig sidst i 1930'erne stærkt nazistisk præget, og ved krigens afslutning i 1945 blev alle 89 skoler lukket. I 1946 åbnedes dog atter tyske skoler i Sønderjylland, nu alene som frie grundskoler. Med København-Bonn-erklæringerne blev der basis for et mere tillidsfuldt dansk-tysk forhold, også på skoleområdet; herefter er tyske og danske frie grundskoler ligestillet.

Der er i 2000 ca. 1260 elever i 15 skoler, drevet som frie grundskoler, samt ca. 600 børn fordelt på 24 børnehaver. Hertil kommer fra 1951 en tysk efterskole i Tinglev og fra 1959 et tysk gymnasium i Aabenraa. Alle aktiviteter koordineres af Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Schultz Hansen, Signe Holm-Larsen: det tyske mindretal i Danmark i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=175770