Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

blandede distrikter

Oprindelig forfatter HScH Seneste forfatter Redaktionen

blandede distrikter, før 1864 områder i Vestslesvig med indviklede statsretlige tilhørsforhold; der var således ofte i den enkelte landsby gårde, som administrativt hørte til hertugdømmet Slesvig, og andre, som hørte til kongeriget Danmark. Sidstnævnte, de såkaldte "kongerigske enklaver", var oprindelig gods under Ribe bispestol og domkapitel, som ved Reformationen blev krongods under Ribe Amt. Enklaverne omfattede bl.a. godserne Schackenborg og Trøjborg, den sydlige del af Rømø, den nordlige del af Sild, den vestlige del af Før samt Amrum. Efter krigen i 1864 kom de blandede distrikter under Tyskland.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Schultz Hansen: blandede distrikter i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=48079