Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Trepilebevægelsen

Oprindelig forfatter Clio Seneste forfatter Redaktionen

Nåleemblem med trepilebevægelsens logo: De tre nedad mod venstre pegende pile. Formentlig dansk. Stål, 0,5 x 0,8 cm. Nålens længde, 7,0 cm. Privateje. Foto fra 2011.

Nåleemblem med trepilebevægelsens logo: De tre nedad mod venstre pegende pile. Formentlig dansk. Stål, 0,5 x 0,8 cm. Nålens længde, 7,0 cm. Privateje. Foto fra 2011.

Trepilebevægelsen, dansk antifascistisk bevægelse i begyndelsen af 1930'erne, udsprunget af Socialdemokratiske Studenter, SDS, dannet i 1930.

Bevægelsens formål var at demonstrere en synlig antifascisme i København, rettet mod især Konservativ Ungdom, KU. Det i dag bedst kendte medlem af bevægelsen er Jens Otto Krag.

Bevægelsen hentede sit ideologiske grundlag i den tyske organisation Eiserne Front, dannet i 1931. Organisationen opererede som underorganisation under Reichbanner Schwartz-Rot-Gold (farverne i det tyske flag), som var det tyske socialdemokrati SPD's værneorganisation mod frikorps samt nationalsocialistiske og kommunistiske organisationer, fx Sturmabteilung SA og Rote Frontkämpfer.

Reichbanner Schwartz-Rot-Gold anvendte tre skråt nedad, mod venstre, pegende pile som symbol. Pilene markerede organisationens hovedmodstandere og fjender af demokratiet: Kommunisterne, monarkisterne og nationalsocialisterne. Desuden var de tre pile velegnede til overmaling af hagekorset på mure og plakater.

Annonce

Eiserne Front anvendte en lang række virkemidler som modtræk mod nationalsocialismen. Således råbte medlemmerne "Freiheit" og strakte en knyttet næve i vejret, når nationalsocialisterne råbte "Heil Hitler" og anvendte den såkaldte germanske hilsen, og de brugte trefarvede (sort, rød, gul) stormfaner med trepilemærket overfor nazisternes hagekorsbannere.

Trods en vis skepsis fra SPD's parlamentariske ledelse, antog partiet, og det østrigske broderparti SPÖ, trepilemærket som officielt logo. Med NSDAP's magtovertagelse og forfølgelse af SPD og Weimarrepublikkens øvrige partier i foråret og sommeren 1933, kom en del politiske flygtninge til bl.a. Danmark.

Blandt dem Sergej Tschachotin, som blev den danske trepilebevægelses hovedideolog. Han var født i Rusland, deltog i Februarrevolutionen 1917 og var ad omveje havnet i Tyskland omkring 1930. Som revolutionær socialist lå Sergej Tscharchotin ikke helt på linie med den gængse socialdemokratiske ideologi. Hans danske skrift Trepil mod Hagekors udkom da også på den daværende uafhængige socialist R. Broby Johansens Frem-Forlag.

Den danske trepilebevægelse begyndte at samle sig i 1932 for, så tidligt og hurtigt som muligt, at dæmme op for den spirende danske fascisme. I 1933 dannede Sergej Tschachotin og andre i SDS Socialdemokratisk Propagandaforening, SPF, med sekretariat i Jens Otto Krags studenterlejlighed, hvorfra der blev solgt trepilemærker og -vimpler samt bøger og pjecer skrevet af Sergej Tschachotin.

Næsten samtidigt opstod en parallelorganisation til SPF under navnet Aktiv-Socialistiske Front, ASF, hvorved SDS lagde sig på kollisionskurs med partiet. Indsatsområdet var Københavnskredsen under Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, DSU, som dog allerede havde dannet sit eget ordensværn til beskyttelse under møderne mod kommunister og KU'ere. Ordensværnet, der var uniformeret med blå bluse, rød halsklud, spidsbukser og skaftestøvler, udviste efterhånden en mere aktivistisk og brutal optræden bl.a. med overfald mod KU's møder.

DSU's københavnskreds brugte ordensværnet ideologisk mod DSU's forbundsledelse i Socialdemokratiet, idet kredsen opfattede ledelsen som vaklende i sin bekendelse til socialismen i partiets forandringsproces fra klasseparti til folkeparti, som f.eks. kommer til udtryk i vedtagelsen af programmet Danmark for Folket på partikongressen i 1934.

På samme kongres blev konfrontationen mellem DSU's forbundsledelse og den københavnske kreds åbenlys. Der skulle vælges ny DSU-formand. H.C. Hansen var konstitueret formand, men var opstillet til formandsposten. Op til valget var der indløbet en række antifascistiske udtalelser fra Københavnskredsen, der hvilede på ASF's og Sergej Tschachotins metoder og målsætninger.

Meningen var, at Trepilebevægelsen ville kuppe DSU's forbundsledelse. H.C. Hansen arværgede kuppet ved at fremlægge for kongressen, hvordan ASF havde iscenesat komplottet, og at Jens Otto Krag havde rejst rundt i afdelingerne for at mobilisere og organisere modstanden.

Kongresdeltagerne krævede eksklusion af kupmagerne. H.C. Hansen ønskede ikke at skabe dramatik for åbent tæppe, men i stedet at vise DSU's enhed og sammenhold. Der blev derfor ikke foretaget eksklusioner på kongressen, men Trepilebevægelsen og Sergej Tschachotin var for altid forvist fra den danske arbejderbevægelse. Senere i 1934 blev Sergej Tschachotin ekskluderet for partiskadelig virksomhed.

Den danske Trepilebevægelse, der reelt kun eksisterede 1932-34, var ikke en selvstændig defineret organisation, men snarere en betegnelse for socialdemokratisk antifascistisk propaganda og aktivitet, særligt i det københavnske politiske ungdomsmiljø. Bevægelsen blev opløst i Socialdemokratiets transformation fra klasseparti til folkeparti.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Thorkild Nielsen: Trepilebevægelsen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=302293