Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Th. Stauning

Oprindelig forfatter NFC Seneste forfatter Redaktionen

Th. Stauning.  Statsministeren fotograferet under dagens avislæsning, formentlig engang i 1930'erne.

Th. Stauning. Statsministeren fotograferet under dagens avislæsning, formentlig engang i 1930'erne.

Th. Stauning, Thorvald August Marinus Stauning, 26.10.1873-3.5.1942, dansk politiker, statsminister 1924-26 og 1929-42. Stauning voksede op i et københavnsk arbejderhjem, præget af arbejdsløshed, sygdom og hyppig flytning. Forældrene fandt dog midler til at sætte ham i betalingsskole, hvor han erhvervede sig gode elementære kundskaber. I 1887 kom han i lære som cigarsorterer og fulgte samtidig Studentersamfundets aftenundervisning i tysk og bogholderi. Efter at være blevet udlært arbejdede han 1891-93 på J.P. Schmidts Cigarfabrik i Fredericia, hvor han blev fagligt aktiv.

Stauning meldte sig ind i Socialdemokratiet i 1890 og var fra 1894 aktiv i arbejderbevægelsen. Han blev medlem af Tobaksarbejderforbundets hovedbestyrelse og var 1896-1908 formand for Cigarsorterernes Fagforening. I 1898 blev han redaktør af De Samvirkende Fagforbunds blad, Samarbejdet, og samme år halvdagsansat som kasserer i Socialdemokratiet, fra 1899 på heltid. Partiets forretningsfører (formand), P. Knudsen, førte ham her ind i det organisatoriske og politiske arbejde.

Stauning blev folketingskandidat i 1901 og var MF 1906-42. Hans første folketingsår var ikke opsigtsvækkende, men internt var hans position så stærk, at han i 1910 trods en del modstand kunne vælges til P. Knudsens efterfølger som partiformand og formand for rigsdagsgruppen. Samme år markerede han sig også internationalt som hovedansvarlig for Anden Internationales kongres i København.

Annonce

Stauning var desuden medlem af Københavns Borgerrepræsentation 1913-25, 1919-24 som formand, og i årene 1913-20, da Socialdemokratiet var en del af den radikale regerings parlamentariske grundlag, fik han en stadig mere central rolle i partiet, bl.a. i forhandlingerne om Grundloven af 1915.

Th. Stauning. Efter en hed partidebat på den såkaldte natkongres blev Stauning den 30.9.1916 optaget som kontrolminister i den radikale regering Zahle sammen med repræsentanter fra Venstre og Det Konservative Folkeparti. Det skulle skabe borgfred i forbindelse med spørgsmålet om salget af Dansk Vestindien til USA. Stauning er her mødt op på Københavns Rådhus for at afgive sin stemme ved folkeafstemningen om sagen 14.12.1916. Han ledsages af sin hustru, Anna, der omkom ved en trafikulykke i 1921.

Th. Stauning. Efter en hed partidebat på den såkaldte natkongres blev Stauning den 30.9.1916 optaget som kontrolminister i den radikale regering Zahle sammen med repræsentanter fra Venstre og Det Konservative Folkeparti. Det skulle skabe borgfred i forbindelse med spørgsmålet om salget af Dansk Vestindien til USA. Stauning er her mødt op på Københavns Rådhus for at afgive sin stemme ved folkeafstemningen om sagen 14.12.1916. Han ledsages af sin hustru, Anna, der omkom ved en trafikulykke i 1921.

Under 1. Verdenskrig indtrådte Stauning i 1916 i regeringen Zahle som kontrolminister sammen med repræsentanter for Venstre og Det Konservative Folkeparti; da disse i 1918 udtrådte af regeringen, fortsatte han indtil 1920 med ansvar for arbejdsmarkedssagerne. Han engagerede sig desuden under krigen stærkt i Internationalens fredsbestræbelser, samtidig med at han energisk bekæmpede den hjemlige militante venstrefløj.

Under Påskekrisen 1920 fik Stauning sit egentlige gennembrud som politisk leder, idet han under forhandlingerne om krisens afvikling taktisk behændigt udnyttede arbejderbevægelsens trussel om generalstrejke. I 1924 gik Socialdemokratiet kraftigt frem, og Stauning kunne danne den første socialdemokratiske regering. Den måtte imidlertid kæmpe med alvorlige økonomiske problemer og kunne i 1926 ikke opnå flertal for en kriseplan. Stauning udskrev derfor valg, der trods stemmefremgang resulterede i socialdemokratisk mandattab; regeringen trådte tilbage og afløstes af en Venstreregering.

I 1929 dannede Stauning atter regering, nu i koalition med Det Radikale Venstre under ledelse af P. Munch. Det blev 1900-t.s længst siddende regering, og den tilvejebragte trods økonomisk krise en politisk stabilitet helt frem til besættelsen i april 1940. I 1930'erne opnåede Stauning en enestående position i dansk politik. Han blev i kredse langt ud over sit eget parti betragtet som garant for det parlamentariske demokrati over for de mange angreb fra højre og venstre i det politiske spektrum. Hans politiske mesterstykke blev Kanslergadeforliget, indgået mellem regeringen og Venstre i januar 1933. Med programmet Danmark for Folket (1934) markerede Stauning Socialdemokratiets ønske om at tiltrække vælgere og medlemmer fra andre lag end arbejderklassen, et mål, der blev indfriet ved valget i 1935, da partiet under sloganet "Stauning eller Kaos" opnåede 46,1% af stemmerne, dets højeste stemmetal nogensinde. Ud over krisepolitikken gennemførte Staunings regeringer i 1930'erne en lang række betydningsfulde sociale og kulturelle reformer, og statsministeren fik efterhånden status som "landsfader".

I årtiets sidste år mødte Stauning en del politisk modgang; bl.a. blev et forslag til ny grundlov forkastet ved en folkeafstemning i 1939, og samme år afløstes han pga. svigtende helbred som partiformand af Hans Hedtoft. Den tyske besættelse ramte Stauning hårdt, men han fortsatte til sin død som leder af samlingsregeringerne.

Stauning var en frodig mand, der ikke holdt sig tilbage fra at nyde alle livets goder. Selvom han ikke var nogen stor taler eller skribent, blev der lyttet til ham, fordi han i enestående grad var ét med den bevægelse, han ledede i en menneskealder. Han kom til at symbolisere Socialdemokratiets gennembrud fra opposition til magtens parti.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Finn Christiansen: Th. Stauning i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. juni 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=164401