Thomas Larsen, 1854-1944, dansk politiker. Larsen var husmand og smed og tilsluttede sig det grundtvigske Venstre. Stærkt socialt engageret var han fra 1888 sammen med F. Linderberg i ledelsen af Dansk Arbejderforbund, men udtrådte, da det i 1895 knyttedes til Socialdemokratiet. Han var MF for Venstrereformpartiet (fra 1910 Venstre) 1895-1909 og 1910-20 og medlem af Landstinget 1920-32. Larsen var trafikminister aug.-okt. 1909 og 1910-13. Efter ministertiden deltog han i socialt arbejde og udfoldede et større lokalhistorisk forfatterskab.
Thomas Larsen (politiker)
Faktaboks
Thomas Larsen
- Født
- 1854
- Død
- 1944
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.