Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Telegramkrisen

Oprindelig forfatter HKir Seneste forfatter Redaktionen

Telegramkrisen, dansk-tysk diplomatisk krise i efteråret 1942 under besættelsen. Anledningen var et telegram, hvori Christian 10. takkede Adolf Hitler for hans fødselsdagslykønskning 26/9 med ordene "Spreche meinen besten Dank aus".

Telegrammet var ikke ment fornærmende, men indeholdt blot den standardtekst, kongehuset anvendte som svar på lykønskninger, men Hitler opfattede det som fornærmende kortfattet, men krisens årsag lå dybere, nemlig i utilfredsheden over den tiltagende antityske stemning i Danmark.

Berlin lagde op til en skærpelse af besættelseskursen, men udgangen på krisen blev mindre voldsom end frygtet fra dansk side. Regeringen Buhl måtte træde tilbage og blev efter vanskelige forhandlinger efterfulgt af regeringen Scavenius 8/11.

Annonce

dkhist-transparent_160x61 (2).gif

Læs mere om Telegramkrisen:

danmarkshistorien.dk

På tysk side blev Cecil von Renthe-Fink erstattet som rigsbefuldmægtiget af SS-general Werner Best, mens general Erich Lüdke blev udskiftet med general Hermann von Hanneken.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Kirchhoff: Telegramkrisen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 6. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=170534