Faktaboks

Stig Jensen
Født
28. juli 1894
Død
19. februar 1979

Stig Jensen var en dansk journalist og modstandsmand.

Jensen var tilknyttet partiet Dansk Samling og var i 1942 nogle gange kurér mellem danske efterretningsofficerer og Stockholm. Størst betydning fik han som organisator af modtagelsen af de allieredes nedkastninger i 1943 og igen fra august 1944, da de blev genoptaget over Sjælland. Jensen var fra 1944 tilknyttet M-udvalget under Danmarks Frihedsråd, men udtrådte i protest, da det kom under ledelse af tidligere officerer fra hæren.

Efter krigen var han i en årrække reklamechef på Ekstra Bladet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig