I 1929 vedtog Folketinget Lov om Adgang til Sterilisation, der gjorde det muligt at sterilisere de såkaldt "psykisk abnorme", blandt andet intellektuelt funktionsnedsatte (dengang kaldt "åndssvage"), alkoholikere og epileptikere samt "moralsk defekte" – kvinder og mænd, der vurderedes at have en abnorm seksualdrift, at være vaneforbrydere eller lignende.
Socialreformens Lov om offentlig Forsorg indførte en indberetningspligt for læger, præster, lærere og kommunale embedsmænd, der skulle indberette intellektuelt funktionsnedsatte til myndighederne, så de kunne anbringes på store, landsdækkende anstalter – noget kommunerne fik økonomisk støtte til.
Endelig vedtoges i 1934 en ny Lov om Foranstaltninger vedrørende Aandssvage, der bl.a. skærpede tvangsbestemmelserne i sterilisationsloven, Svangerskabsloven af 1937, der gjorde det muligt at afbryde graviditet samt Ægteskabsloven af 1938, der forbød psykisk syge, intellektuelt funktionsnedsatte, såkaldte psykopater, alkoholikere og epileptikere at indgå ægteskab.
Alle disse love bragte både forbedringer af statens mulighed for at drage omsorg for den enkelte borger gennem moderne forsorgsvæsen, men også nogle i eftertidens lys stærkt problematiske, eugeniske tvangsmidler, der byggede på til dels fejlagtige videnskabelige antagelser om arvelighed. I praksis var det en del af socialreformens biopolitiske ambition om at hæve folkesundheden, hvor der til gengæld ikke var plads til de "abnorme."
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.