Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Slaget på Fælleden

Oprindelig forfatter NFC Seneste forfatter Redaktionen

Slaget på Fælleden. Socialisten bragte den 2. maj 1872 på forsiden indkaldelse til det møde, der udviklede sig til Slaget på Fælleden. Louis Pios ledsagende artikel sluttede således: I har i Aartusinder skænket os en bitter Livsdrik; vogt Jer nu, Maalet er fuldt! Lad der ikke komme en eneste Draabe til, eller — det flyder over!. Det blev af myndighederne opfattet som en trussel om oprør.

Slaget på Fælleden. Socialisten bragte den 2. maj 1872 på forsiden indkaldelse til det møde, der udviklede sig til Slaget på Fælleden. Louis Pios ledsagende artikel sluttede således: I har i Aartusinder skænket os en bitter Livsdrik; vogt Jer nu, Maalet er fuldt! Lad der ikke komme en eneste Draabe til, eller — det flyder over!. Det blev af myndighederne opfattet som en trussel om oprør.

Slaget på Fælleden, sammenstød på Nørre Fælled i København 5.5.1872 mellem arbejdere på den ene side og politi og soldater på den anden, den mest dramatiske begivenhed i den tidlige danske arbejderbevægelses historie.

Avisen Socialisten bragte 2. maj sammen med Louis Pios berømte artikel Maalet er fuldt! en indkaldelse til et massemøde søndag 5. maj på Nørre Fælled, senere kendt som Fælledmødet. Politidirektør Crone forbød mødet og lod natten mellem 4. og 5. maj arbejderbevægelsens ledere, Louis Pio, Harald Brix og Paul Geleff, arrestere. Alligevel samledes om eftermiddagen den 5. maj tusinder af arbejdere, kvinder og børn på Fælleden, hvor politiet havde opstillet en større styrke af betjente, soldater af fodfolket og en rytteriafdeling fra Gardehusarregimentet.

Sidst på dagen udviklede begivenhederne sig til et voldsomt sammenstød mellem den stadig større arbejderskare og politi og husarer, der med dragne sabler slog løs på folk. Først på aftenen blev folkemængden opløst og området ryddet; der var adskillige sårede på begge sider, men ingen blev dræbt. Slaget på Fælleden blev siden et symbol på arbejderbevægelsens kamp og de vanskeligheder, som bevægelsen måtte gennemleve på sin vej til anerkendelse.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Finn Christiansen: Slaget på Fælleden i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=160932