Signalfejden, politisk debat i Danmark og i Norden, der opstod efter Bjørnstjerne Bjørnsons tale ved mindefesten over N.F.S. Grundtvig 12.9. 1872. Bjørnson krævede her og i et par avisartikler derefter, at Norden skulle "forandre signaler" i forhold til det nye Tyskland i erkendelse af et germansk fællesskab. Næsten alle debattører vendte sig mod synspunktet, og Bjørnson mistede sin fremtrædende stilling i den grundtvigske bevægelse.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.