Rigsdagens Venstre, samling af de forskellige Venstregrupper i Folketinget i 1886, der skete som en reaktion på de provisoriske finanslove, som Højreregeringen under J.B.S. Estrup gennemførte uden om Venstreflertallet i Folketinget. I 1894 indgik Moderate Venstre det storpolitiske forlig med Højre, som førte til Estrups afgang og Provisorietidens afslutning. Modstanderne af forliget dannede i 1895 Venstrereformpartiet.