Kongens afskedigelse af ministeriet Zahle vakte stor opstandelse. Social-Demokratens redaktør, F.J. Borgbjerg, reagerede ved at udsende adskillige ekstranumre, hvori han karakteriserede afskedigelsen som et statskup. I bladets leder skrev han: "Reaktionen skal blive Vidne til en Folkerejsning af uanet Vælde" og bebudede generalstrejke blandt arbejderne.

.

Socialdemokratiets formand Thorvald Stauning i spidsen for Københavns Borgerrepræsentation på Amalienborg Slotsplads den 3. april. Under arbejdernes demonstrationer på slotspladsen lød parolerne på københavnsk: Kresjan væk, republæk! Forrest tre socialdemokrater: Jens Jensen, Th. Stauning og Peder Hedebol. Bag dem de radikale: Jesper Simonsen, Elna Munch og højesteretssagfører C.C. Heilesen.

.

Påskekrisen 1920 blev indledt af Christian 10.s afskedigelse af ministeriet Zahle den 29. marts 1920 og afsluttet med et kompromis den 4. april. Konflikten kom til at befæste en udvikling mod en mere tilbagetrukket politisk rolle for kongehuset i det danske, konstitutionelle monarki.

Påskekrisens baggrund

Krisen udløstes af en uenighed om det sønderjyske grænsespørgsmål mellem den socialdemokratisk støttede radikale regering på den ene side og den borgerlige opposition i Folketinget og kongen på den anden.

Den borgerlige opposition og erhvervslivet var også utilfreds med regeringen på grund af dens fortsættelse af en reguleringsøkonomi fra krigens tid, og Venstre frygtede, at regeringens forslag til en ny valglov ville betyde færre Venstremandater.

Spørgsmålet om grænserevision

Regeringen Zahle ønskede en grænse efter nationalitet, hvilket også Venstre og De Konservative tidligere havde tilsluttet sig. En stor, folkelig national bevægelse, især samlet i Flensborgbevægelsen, krævede imidlertid Flensborgs indlemmelse i Danmark, også efter afstemningen i den 2. zone den 14. marts, der gav et tysk flertal på 80 %.

Med støtte i folkestemningen ændrede Venstre og De Konservative nu kurs, men regeringen kunne fredag den 26. marts optælle et spinkelt flertal for sin politik, og da Folketinget dagen efter gik på påskeferie, havde den ikke fået et mistillidsvotum.

Afskedigelse af regeringen

Den parlamentariske situation var imidlertid uklar. Søndag den 28. marts besluttede kongen i samråd med sin nærmeste rådgiver, erhvervsmanden H.N. Andersen, at fyre regeringen næste dag og udnævne et forretningsministerium ledet af rektor, professor Thorkild Rovsing.

Allerede om morgenen den 29. marts fik den radikale afhopper Christen Moesgaard Kjeldsen hos H.N. Andersen at vide, at kongen senere samme formiddag ville afskedige regeringen. Venstres leder, Niels Neergaard, hvis støtte H.N. Andersen ønskede at opnå, frarådede dog udnævnelsen af den politisk uerfarne Rovsing og pegede i stedet på kongens advokat, Otto Liebe, eller overformynder M.P. Friis; valget faldt på Liebe.

Trusler og kompromis

Kongens afskedigelse af ministeriet Zahle blev af Socialdemokratiet og De Radikale betragtet som grundlovsstridig og udløste store demonstrationer på Amalienborg Slotsplads. Fagbevægelsen, der var i en varslet arbejdskonflikt, truede med generalstrejke, hvilket blev et vigtigt taktisk instrument for Stauning i de følgende forhandlinger om krisens løsning.

Københavns Borgerrepræsentation valgte også side til fordel for den afsatte regering, og på initiativ af de radikale Elna Munch og Jesper Simonsen samt Stauning arrangeredes påskelørdag den 3. april et folketog til kong Christian 10. med budskabet: Følgerne kan få skæbnesvanger betydning for os alle, høje som lave. Det gjorde indtryk på kongen og bidrog til forliget.

Efter fem dages forhandlinger bøjede kongen sig, og efter et mellemspil med ministeriet Liebe enedes parterne påskemorgen den 4. april om et kompromis: Ministeriet Friis kom til, gennemførte valgloven og udskrev nyvalg, hvorpå generalstrejken og storkonflikten blev afblæst. Påskekrisen er det tætteste, Danmark har været på en politisk omvæltning med uparlamentariske midler.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig