Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

P.Chr. von Stemann

Oprindelig forfatter HSNis Seneste forfatter sthornval

P.Chr. von Stemann, Poul Christian von Stemann, 1891-1966, dansk embedsmand. Stemann blev cand.jur. 1915, og efter en karriere i centraladministrationen og en tid som amtsassessor i Tønder var han 1934-61 amtmand på Bornholm. Under besættelsen fik han en udvidet fuldmagt og forvaltede sit embede mere selvstændigt, både over for den tyske besættelsesmagt og under Den Røde Hærs tilstedeværelse på øen indtil april 1946. Efter sin pensionering udgav han sine erindringer.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henrik S. Nissen: P.Chr. von Stemann i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=164634