Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Peter de Hemmer Gudme

Oprindelig forfatter ATro Seneste forfatter Marie-Louise Hammer

Peter de Hemmer Gudme, 28.9.1897-30.11.1944, dansk cand.theol., journalist og modstandsmand. Gudme deltog 1918-19 som frivillig i krigene i Finland og Estland. Han var en varm fortaler for nordisk samarbejde.

Under Besættelsen talte Gudme mod de tyske nyordningsplaner og fik i 1942 hæftestraf for antitysk agitation. Han gik derefter aktivt ind i illegalt bladarbejde og var medlem af Frihedsrådets bladudvalg. Gudme blev arresteret af Gestapo i 1944 og begik selvmord i Shellhuset.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Aage Trommer: Peter de Hemmer Gudme i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=86859