Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

P.G. Bang

Oprindelig forfatter GJ Seneste forfatter Redaktionen

P.G. Bang, Peter Georg Bang, 7.10.1797-2.4.1861, dansk jurist og politiker. Bang blev i 1820 dr.jur. og tilhørte som jurist F.C. von Savignys historiske skole. Efter en årrække i Danske Kancelli blev Bang i 1830 udnævnt til professor i romerret ved Københavns Universitet. I 1834 opnåede han valg i København til Roskilde Stænderforsamling, hvor han hørte til de moderate Liberale. Da De Liberale tog ønsket om forfatningsændringer på programmet, faldt han dog fra og knyttedes i 1845 igen til administrationen. Det var således Bang, der i 1846 skrev udkastet til Det Kongelige Åbne Brev om arvefølgen i hertugdømmerne; i 1846 var han kongelig kommissarius ved stænderforsamlingerne, og 14.12.1847 gav kongen ham til opgave at udtale sig om, hvordan Kongeloven bedst kunne afløses af en ny forfatning. Størst politisk betydning fik Bang dog som medlem af skiftende regeringer i perioden 1848-56. Som indenrigsminister 1848-49 og 1852-53 arbejdede han for tvangsafløsning af fæsteforholdet ud fra tanker om fæsternes medejendomsret til jorden, ligesom han fik gennemført ligestilling af bonde- og godsejerjord i skattemæssig henseende. I de samme år arbejdede han for Slesvigs relative selvstændighed som middel til at bygge bro mellem Ejder- og helstatspolitikere. Bang blev i december 1854 premier- og indenrigsminister, men dødvande i fæstesagen fik ham til i 1856 at nedlægge alle politiske poster, og han var derefter til sin død justitiarius i Højesteret.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Grethe Jensen: P.G. Bang i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=43815