Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

P.F. Steinmann

Oprindelig forfatter CBjø Seneste forfatter Redaktionen

P.F. Steinmann, Peter Frederik Steinmann, 1812-1894, dansk officer. Steinmann var i 1849 stabschef hos Olaf Rye, udnævntes 1862 til generalmajor og kommanderede 3. division ved Dannevirke under krigen i 1864. I krigsrådet 4/2 var han imod rømningen af stillingen, men bøjede sig for flertallet. Han såredes under tilbagetoget, men overtog senere ledelsen af 1. division ved Dybbøl og fik efter Dybbøls fald overkommandoen på Als, der blev erobret af tyske tropper 29/6. Steinmann blev general ved Hærloven af 1867 og var 1874-75 krigsminister. Han ejede godset Tybjerggård på Sjælland.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Claus Bjørn: P.F. Steinmann i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=164601