Faktaboks

P.A. Alberti

Peter Adler Alberti

Født
10. juni 1851
Død
14. juni 1932

P. A. Alberti. Albertiaffæren førte til regeringen J.C. Christensens fald og varslede en ændring i de politiske magtforhold til fordel for husmænd og arbejdere. Sammenslutningen af de forskellige venstregrupper til partiet Venstre blev også fremskyndet.

.

P.A. Alberti var en dansk politiker og fra 1901 til 1908 justitsminister.

Albertis far var den fremtrædende Venstrepolitiker C.C. Alberti, og den unge jurist gled derfor fra 1875 ind i faderens tillidshverv ved Den Sjællandske Bondestands Sparekasse og valgtes til formand i 1890 efter faderens død, selvom hans regnskabsføring i Danske Landmænds Smøreksportforening, som han havde oprettet i 1888, allerede da var blevet kritiseret.

I 1892 blev Alberti valgt til Folketinget i Køgekredsen, til dels med Højrestemmer, og han grundlagde dagbladet Dannebrog. I 1895 sluttede han sig til Venstrereformpartiet. Som leder af de sjællandske bønder og af partiets højrefløj blev han ved Systemskiftet 1901 justitsminister.

I henhold til Reformpartiets program gennemførte Alberti en lang række love, heriblandt Retsreformen af 1908. Han gennemtrumfede i 1905 en omstridt "pryglelov", som indførte korporlig afstraffelse for visse voldsforbrydelser, og afskaffede i 1906 den offentlige prostitution.

Fra første færd stod der blæst om Albertis person. Angrebene afparerede han ofte med injuriesager, grove modangreb eller med bortforklaringer. De angreb, som både Højre og Socialdemokratiet i efteråret 1907 rettede mod ham, gik ud på, at han blandede embede og private forretninger sammen. I foråret 1908 blev angrebene mere nærgående, og da lederen af regeringens frikonservative støtteparti, Mogens Frijs, også bakkede dem op, var Albertis politiske skæbne beseglet. Konseilspræsident J.C. Christensen troede dog ikke på, at angrebene havde noget på sig, og efter Albertis ønske trak han afskedigelsen ud til den 24. juli 1908, fik ham udnævnt til gehejmekonferensråd og lånte ham 1,5 mio. kr. af statskassen.

Da dette lån den 8. september 1908 blev krævet indfriet, meldte Alberti sig til politiet. Han blev i 1910 dømt til otte års tugthus for bedrageri og dokumentfalsk. Statslånet var tabt og sparekassen bedraget for 14,7 mio. kr. I alt var 16,9 mio. kr. tabt, hvilket svarede til godt en femtedel af statens indtægter i et år. Pengene var blevet brugt til at afregne eksportforeningens smør for højt for at lokke kunder (og vælgere) til. Det uundgåelige underskud førte til forfalskning af sparekassens regnskaber, da spekulation i guldmineaktier slog fejl. Den såkaldte Albertiaffære førte til regeringens afgang og i 1909-1910 til en rigsretssag mod J.C. Christensen og indenrigsminister Sigurd Berg.

Alberti blev benådet i august 1917. Han levede herefter i ubemærkethed og ernærede sig ved kontorarbejde og ejendomsadministration. Han døde ved en trafikulykke.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig