Faktaboks

Per Federspiel
Født
9. april 1905
Død
27. november 1994

Per Federspiel (th.) og den irske politiker og diplomat Seán MacBride.

.

Per Federspiel, Per Torben Federspiel, 9.4.1905-27.11.1994, dansk modstandsmand og politiker. Per Federspiel blev cand.jur. i 1931 og landsretssagfører i 1937. Under Besættelsen var han fra 1942 kassemester for SOE's finansiering af modstandsarbejde, indtil han i 1944 arresteredes af tyskerne. I 1945 blev han minister for særlige anliggender (se Ministeriet for Særlige Anliggender) i regeringen Knud Kristensen; 1947-50 og 1957-74 var han medlem af Folketinget for Venstre.

Federspiel var dansk repræsentant i en række internationale sammenhænge, således i en årrække i den danske FN-delegation samt i Europarådets rådgivende forsamling, hvis præsident han var 1960-63. Han var en varm fortaler for det europæiske samarbejde og 1973-74 medlem af Europa-Parlamentet for Venstre.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig