Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Paul Ernst Kanstein

Oprindelig forfatter HKir Seneste forfatter Redaktionen

Paul Ernst Kanstein, 1899-1980, SS-Brigadenführer, embedsmand i det tyske besættelsesstyre i Danmark 1940-43. Kanstein overtog i april 1940 stillingen som kommitteret for spørgsmål vedrørende den indre forvaltning (Beauftragter für die Fragen der inneren Verwaltung), der havde det tyske politiapparat under sig. Han blev den rigsbefuldmægtigedes højre hånd og fik betydelig indflydelse på den moderate okkupationskurs. Som hovedansvarlig for værnemagtens sikkerhed ønskede Kanstein ro og ingen politiske eksperimenter, og han bekæmpede de danske nazisters forsøg på at komme til magten. Efter sammenbruddet af den moderate linje i august 1943 søgte Kanstein væk og forflyttedes til Norditalien.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Kirchhoff: Paul Ernst Kanstein i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=103811