Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Otto Richard Bovensiepen

Oprindelig forfatter ATro Seneste forfatter Redaktionen

Otto Richard Bovensiepen, 1905-1979, tysk politiofficer. Bovensiepen havde gjort karriere i Gestapo, da han i januar 1944 blev udnævnt til chef for det tyske sikkerhedspoliti i Danmark med den opgave at bekæmpe modstandsbevægelsen. Han blev dermed den, der gennem clearingmord og schalburgtager førte Hitlers nylige ordre om at "møde terror med terror" ud i livet, idet han planlagde aktionerne og godkendte målene for dem. Bovensiepen blev efter krigen dømt til døden, men benådet og udvist i 1953.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Aage Trommer: Otto Richard Bovensiepen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=50219