Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Novemberforfatningen

Oprindelig forfatter HaVam Seneste forfatter Redaktionen

Novemberforfatningen, grundlov for kongeriget Danmarks og hertugdømmet Slesvigs fællesanliggender, dvs. sager, som ikke udtrykkeligt var fastlagt som landsdelenes særanliggender; vedtaget 13.11.1863 og underskrevet af Christian 9. 18.11.1863; afløste Helstatsforfatningen af 1855.

Forfatningen var en af de faktorer, der førte til krigen 1864. Novemberforfatningen er med på oversigten over centrale personer, steder og begreber i krigen 1864.

Ved at gøre Slesvig til en del af kongeriget var Novemberforfatningen udtryk for den Ejderpolitiske linje, som regeringen C.C. Hall var slået ind på, efter at regeringens balancepolitik over for slesvig-holstenerne og de tyske magter var brudt sammen.

Forfatningspolitisk var den en mellemting mellem den demokratiske Junigrundlov af 1849, hvis Folketing den efterlignede, og den stærkt konservative Helstatsforfatning, hvis krav om høj indtægt som betingelse for valgret til Landstinget den overtog.

Annonce

Vedtagelsen af Novemberforfatningen udløste den 2. Slesvigske Krig i 1864 og dermed tabet af Hertugdømmerne.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Vammen: Novemberforfatningen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. september 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=133226