• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

N.P. Andreasen

Oprindelig forfatter TKaa Seneste forfatter Redaktionen

N.P. Andreasen, Niels Peter Andreasen, 1881-1962, dansk politiker. Andreasen arbejdede sig frem til at få eget husmandssted, var fra 1912 i ledelsen af De Sjællandske Husmandsforeninger, fra 1929 som formand og derefter i 15 år formand for De Samvirkende Danske Husmandsforeninger (1936-51). Han var virksom i lokalpolitik, tilhørte Det Radikale Venstre og var MF 1929-47. Andreasen spillede en fremtrædende rolle i 1930'ernes reguleringspolitik — særlig vedrørende kvæg og kød.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Tage Kaarsted: N.P. Andreasen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 10. december 2016 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=37797