Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Niels Frederiksen

Oprindelig forfatter Rerup Seneste forfatter Redaktionen

Niels Frederiksen, 23.2.1874-20.12.1951, dansk politiker og husmand. Frederiksen var påvirket af Henry Georges tanker og deltog i den sjællandske husmandsbevægelse; han var medlem af De Samvirkende Sjællandske Husmandsforeningers bestyrelse fra 1908 og foreningens formand 1910-29. I Landbokommissionen af 1911 var han med til at forberede indstillingen om lensafløsning mv., som dannede grundlag for Jordlovene af 1919. Frederiksen var MF for Det Radikale Venstre 1913-34 og ordfører i landbrugsspørgsmål. I 1919 blev han udnævnt til formand for Statens Jordlovsudvalg, som efterhånden tog sig af hele det statslige udstykningsvæsen. Her og fra 1934 som leder af Saneringsudvalget for de sønderjyske landsdele medvirkede Frederiksen ved i alt 19.512 udstykninger.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lorenz Rerup: Niels Frederiksen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=79689