Marie Amélie Francoise Hélène d'Orleans
Prinsesse Marie. Foto uden år.
Marie var prinsesse af Danmark. Hun blev født i januar 1865 i England som datter af hertug Robert af Chartres (1840-1910). Hun var oldebarn af den franske kong Ludvig-Filip, der var blevet fordrevet ved Februarrevolutionen i 1848.
Marie tilhørte således huset Orléans, som er en sidegren til den Bourbonske kongeslægt. Maries tidlige opvækst foregik i Storbritannien, og først efter Napoleon 3.s fald flyttede hun i 1871 med sine forældre tilbage til Frankrig.
I 1885 blev Marie gift med prins Valdemar, Christian 9.s yngste søn. Dette ægteskab kom i høj grad i stand, fordi Valdemars mor, dronning Louise, gerne så en forbindelse mellem det danske kongehus og den gamle franske kongeslægt Bourbonerne fra før revolutionen i 1789.
Den smukke, livlige og kunstnerisk begavede prinsesse prægede med sin utraditionelle adfærd, sit sociale engagement og personlige charme hoflivet i København og blev en populær skikkelse i det højere borgerskab.
Det Gule Palæ i Amaliegade, hvor ægteparret indrettede sig, blev i prinsesse Maries tid et samlingssted for en betydelig kreds af mennesker, der ikke traditionelt havde nogen kontakt med Christian 9. hof, der var præget af officerer og landadel.
Prinsesse Marie og prins Valdemar åbnede til gengæld deres hjem for mange af tidens danske malere, skuespillere, forfattere og komponister. Desuden kom der mange danske og udenlandske søofficerer, som Valdemar i kraft af sin position som officer i flåden var i kontakt med, i hjemmet.
Marie var ansvarlig for at formidle kontakten mellem den driftige erhvervsmand H.N. Andersen, der havde stiftet Østasiatisk Kompani (ØK) i 1897, og det danske kongehus. Dette bekendtskab resulterede i et stort erhvervsfremstød i Thailand og Kina i 1899-1900, der skulle sætte gunstige spor i dansk handel med Østasien i mange år fremover.
Hun var også drivkraften, da ØK fik dannet sine første datterselskaber i Frankrig og Rusland. I ØK blev hun derfor halvt spøgefuldt, halvt anerkendende kaldt for "den lille direktør", når hun kom for at konferere med H.N. Andersen.
Politisk rådgav prinsesse Marie i 1901 Christian 9. til at acceptere venstremanden J.H. Deuntzer som statsminister. Dette indvarslede et markant politisk systemskifte, hvor man gik fra kongevalgte regeringer til regeringer baseret på Folketingets flertal.
Prinsesse Marie var også kendt for sine excentriske indfald. Hun kom således engang en brandmand til undsætning under en kraftig ildebrand på Kongens Nytorv, og Brandvæsenet skænkede hende derpå en brandhjelm og nogle uniformsknapper som tak. Disse lod hun indarbejde i en brandmajoruniform, som hun blev fotograferet i.
Som hustru til en søofficer lod hun en tatovering af et anker pryde sin ene overarm. Under ankeret kunne man læse hendes motto: "Qui s'en grogne, je m'en moque", frit oversat, "Den, der brokker sig, er jeg ligeglad med".
Prinsesse Marie led meget under prins Valdemar fravær, når han var på sine lange flådetogter, og dertil kom i hendes sidste år en smertefuld sygdom. I december 1909 døde prinsesse Marie kun 44 år gammel til stor sorg for både ægtemanden og alle, der havde haft med hende at gøre.
Marie ligger, sammen med sin mand, der først døde i 1939, begravet i Roskilde Domkirke.
I Valdemar og Maries ægteskab fødtes fire sønner og en datter:
For at opnå pavens dispensation til et ægteskab mellem en katolik og en protestant, blev det bestemt, at sønnerne skulle opdrages som protestanter, mens døtrene skulle opdrages i den katolske tro. Datteren Marie Francoise blev derfor som den første danske prinsesse siden Reformationen opdraget katolsk.
Prinsessen blev i 1912 hædret med et monument på Langelinie i København, udført af billedhuggeren Carl Martin-Hansen (1877-1941) (bronze på granitsokkel, sammen med Carl Brummer). Københavns Brandvæsen markerer hvert år prinsessens fødselsdag ved monumentet.
Danmark Ekspeditionen hædrede hende og ægtemanden ved i 1906 at opkalde Kap Marie Valdemar, beliggende lidt nord for Danmarkshavn i Nordøstgrønland, efter dem.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.