Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ludvig Holstein

Oprindelig forfatter KHvi Seneste forfatter Redaktionen

Ludvig Holstein, egl. Ludvig Holstein-Ledreborg, 10.6.1839-1.3.1912, dansk lensgreve og politiker, konseilspræsident i 1909. Som godsejer skilte Holstein sig ud fra sine standsfæller ved i 1867 at konvertere til katolicismen. I polemik mod folkekirken blev han også politisk vakt og lod sig i 1872 vælge til Folketinget i Lejrekredsen, i de første år som uafhængig konservativ, men fra 1875 som venstremand. Ved sin elegante fremtræden, veltalenhed og evne til at argumentere i en sag fik han straks en førerstilling. Som politiker lignede han Viggo Hørup; han betragtede Christen Berg som ukultiveret, men samarbejdede dog mest med ham under de skiftende delinger i Venstre. En hovedsag for Holstein var den individuelle frihed, særlig inden for skolevæsen og kirke. Men han påtog sig fra 1877 også det store, rent politiske arbejde som Venstres finanslovsordfører, accepterede Bergs "visnepolitik" fra 1881 og fulgte Venstres protestpolitik også gennem de første provisorieår. Konflikten med Højre om forsvaret og splittelsen i Venstre medførte imidlertid, at han pludselig i 1890 forlod dansk politik og bosatte sig i Schweiz. I 1895 vendte han tilbage til Danmark for at overtage Ledreborg Gods. Efter 1901 afslog han et par gange at indtræde i en venstreregering, men da det politiske liv i 1909 lammedes af konflikt om forsvarssagen, påtog Holstein sig at føre sagen igennem Rigsdagen som leder af en kortvarig Venstreregering.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kristian Hvidt: Ludvig Holstein i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=92621