Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Louise Danner

Oprindelig forfatter CBjø Seneste forfatter Redaktionen

Louise Danner. Ægteskabet med grevinde Danner var sandsynligvis den labile Frederik 7.s personlige redning, men forholdet var ellers en tung politisk belastning for kongen. Med tiden omfattede hofkredsen kun de mest fortrolige, heriblandt Carl Berling. Eftersom Louise Danner tidligere havde stået i forhold til Berling, tog rygtemageriet yderligere fart. Fotografi fra 1861.

Louise Danner. Ægteskabet med grevinde Danner var sandsynligvis den labile Frederik 7.s personlige redning, men forholdet var ellers en tung politisk belastning for kongen. Med tiden omfattede hofkredsen kun de mest fortrolige, heriblandt Carl Berling. Eftersom Louise Danner tidligere havde stået i forhold til Berling, tog rygtemageriet yderligere fart. Fotografi fra 1861.

Louise Danner, Louise Christine Danner, Grevinde Danner, 1815-1874, f. Louise Rasmussen, dansk lensgrevinde, Frederik 7.s hustru. Som datter af en ugift tjenestepige blev hun i 1826 optaget på balletskolen på Det Kongelige Teater, hvor hun blev figurantinde (balletdanserinde) 1835-42.

Via sin elsker, bogtrykker Carl Berling, som hun i 1841 fik en søn med, stiftede hun i begyndelsen af 1830'erne bekendtskab med den senere Frederik 7. Hun blev nu Frederiks elskerinde, og forholdet udviklede sig stadig tættere, efter at hun i 1844 havde etableret sig som modehandler i København.

Hun blev efterhånden uundværlig for ham, og efter hans tronbestigelse i 1848 flyttede hun ind på Christiansborg, fik navnet Danner og blev året efter baronesse. I 1850 blev de viet ved en uofficiel ceremoni i Frederiksborg Slotskirke, og hun ophøjedes til lensgrevinde af Danner; hendes borgerlige byrd umuliggjorde, at hun blev dronning. Grevinde Danner havde uden tvivl en heldig indflydelse på kongen, som indtil da havde ført et ustadigt liv, men ægteskabet forargede højborgerskabet og aristokratiet.

Annonce

Hendes politiske indflydelse medførte hårde angreb fra især De Nationalliberale; Bondevennerne så hende derimod som et symbol på den nye, folkelige tidsalder, og hun søgte at fremme sin position gennem politiske forbindelser.

Striden om hendes person fik betydning for 1850'ernes indenrigspolitik, men efter kongens død i 1863 gled hun hurtigt i baggrunden og levede tilbagetrukket; bl.a. var hun på lange rejser i udlandet.

Sin formue testamenterede hun til velgørenhed; i 1873 oprettedes Kong Frederik den Syvendes Stiftelse for ubemidlede og trængende Fruentimmer af Arbejderklassen i Gyldenløvesgade i København og Kong Frederik den Syvendes StiftelseJægerspris Slot, et børnehjem for unge piger.

Om grevinde Danner blot kynisk søgte at udnytte Frederik 7., eller om hun var en kvinde af folket, som evnede at være en fast og kærlig støtte for den svage konge, har siden været debatteret af både historikere og skønlitterære forfattere.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Claus Bjørn: Louise Danner i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=61315