Faktaboks

Louise (Christian 9.s dronning)
Født
1817
Død
1898

Dronning Louise på Amalienborg Slot. Fotografi fra ca. 1890.

.

Louise var en dansk dronning fra 1863, datter af landgreve Vilhelm af Hessen-Kassel og Christian 8.s søster, Charlotte (1789-1864); gift i 1842 med den senere Christian 9.

Louise blev i 1851 nærmeste arving til den danske krone, da hendes mor og hendes bror, prins Frederik af Hessen-Kassel, gav afkald på deres arveret. Hun overdrog arveretten til sin mand og deres mandlige efterkommere, hvilket blev anerkendt af stormagterne ved Londontraktaten af 1852 og stadfæstedes ved Tronfølgeloven af 1853.

Louise blev med tiden en afholdt dronning og sikrede med klog omtanke ægteskaber for sine seks børn; heraf tilnavnet Europas svigermor.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig