Laurits Hansen, 24.10.1894-23.2.1965, dansk fagforeningsmand og politiker. Hansen var formand for De Samvirkende Fagforbund 1939-42. Han ledede fagbevægelsen i besættelsens første, vanskelige år, da arbejderklassen var i defensiven. Da han i 1940 fremførte tanker om at tilpasse fagbevægelsen til Tysklands ønsker, kom han i modsætning til Socialdemokratiets top. Efter tysk ønske blev Hansen socialminister 1942-43 i regeringen Scavenius. Efter krigen blev han beskyldt for brud på partiloyaliteten og mistede alle tillidshverv.