Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

K.M. Klausen

Oprindelig forfatter NFC Seneste forfatter Redaktionen

K.M. Klausen, Kristoffer Marqvard Klausen, 28.9.1852-19.1.1924, dansk politiker. Klausen var læreruddannet og i en årrække tilknyttet Københavns skolevæsen. Han var først venstremand, blev derefter midt i 1880'erne socialdemokrat og udarbejdede i 1888 partiets første kommunalpolitiske program. I 1893 blev han og Jens Jensen som de første socialdemokrater indvalgt i Københavns Borgerrepræsentation; 1900-14 var han rådmand i magistratens 1. afdeling. Klausen blev MF 1895 og fik straks sæde i Finansudvalget, hvis formand han var 1913-20. Han var tillige sit partis ordfører i militær- og skolepolitiske spørgsmål; især skolen havde hans interesse. Da Folketinget i 1919 nedsatte en kommission til vurdering af skolevæsenet, blev han formand, og skolelovgivningen i 1930'erne tog bl.a. afsæt i kommissionens arbejde. Han var en af de betydeligste og sagligt bedst funderede af de første socialdemokratiske parlamentarikere.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Finn Christiansen: K.M. Klausen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=106936