Kresten Refslund Thomsen, 1884-1960, dansk amtmand; gift med Ingeborg Refslund Thomsen. Refslund Thomsen var fra 1907 ansat ved det sønderjyske blad Hejmdal, hvis udgiver, H.P. Hanssen, var hans svigerfar. Han var landråd for Aabenraa Kreds i 1920 i tiden omkring genforeningsafstemningen og derefter amtmand for Aabenraa Amt 1920-32 og Aabenraa-Sønderborg Amt 1932-54 og 1935-44 tillige politiadjudant for de sønderjyske landsdele.