Jens Jensen-Sønderup, 1862-1949, dansk politiker. Jensen-Sønderup, der var landmand, gjorde sig først gældende inden for Ålborgegnens kommunal- og foreningsliv og 1896-1910 og 1911-20 MF for Venstre. I venstreregeringerne 1908-09 og 1910-13 var han hhv. trafikminister og indenrigsminister. Jensen-Sønderup engagerede sig som politiker især i socialpolitiske spørgsmål. 1909-10 og 1921-32 var han direktør for Hypotekbanken.