Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

J. Hassing-Jørgensen

Oprindelig forfatter Rerup Seneste forfatter Redaktionen

J. Hassing-Jørgensen, Jens Hassing-Jørgensen, 1872-1952, dansk bankmand og politiker. Efter en hurtig bankkarriere i Jylland flyttede Hassing-Jørgensen i 1901 til København og oprettede i 1903 Revisionsbanken, fra 1919 Københavns Diskonto- og Revisionsbank. Hans indsigt i moderne regnskabsvæsen gav ham mange opgaver. 1913-20 var han minister for offentlige arbejder, 1913-16 tillige handelsminister, i ministeriet Zahle. Da Diskonto- og Revisionsbanken i 1924 måtte gå i betalingsstandsning, bosatte Hassing-Jørgensen sig i Schweiz efter at have sat "navn og ære" ind på at redde banken. Han vendte dog tilbage i 1929 og var 1935-43 MF for Det Radikale Venstre.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lorenz Rerup: J. Hassing-Jørgensen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=89311